Om Top Training Events
Top Training Events formål er at tilbyde innovative kurser og events for fodboldtrænere og spillere på alle niveauer. Udgangspunktet er den brasilianske måde at træne, spille og tænke fodbold på.
Der er substans og bagtanke i den brasilianske tilgang til fodbold og du vil udvikle og flytte dig både rent fodboldmæssigt men også menneskeligt, når du deltager i Top Training Events kurser.
Et vigtigt nøgleord er kvalitet, derfor har vi valgt at samarbejde med de bedste, nemlig selve Det Brasilianske Fodboldforbund (CBF) og deres topinstruktører.
Toptraining Events leder
Toptraining Events leder er den herboende brasilianske toptræner Aroldo Strack. Han er født og opvokset i Brasilien og har spillet fodbold siden han var 6 år gammel. Efter ungdomsfodboldårene i Juventude har han spillet professionelt i Glória de Vacaria,Ypiranga og Lajedense Lejeado i hjemlandet samt 1. divisonsfodbold i Danmark inden en skade satte en stopper for hans karriere på banen. Herefter valgte han at gå trænervejen. Første på sidelinien i Juventude i Brasilien og siden i Brønshøj og som assisterende træner for Herfølges 1. divisionshold. I dag er Aroldo Strack træner og integrationsmedarbejder i Boldklubben Fremad Valby. Han har UEFAs B-licens og er ved at afslutte UEFAs A-træner uddannelse med bl.a. praktikophold i bundesligaklubben Schalke 04. Aroldo Strack er repræsentant for Det Brasilianske Fodboldforbund (CBF) i Skandinavien.
Trænerkursus hos CBF i Brasilien
Aroldo Strack og det brasilianske fodbold forbund (CBF) arrangerer foruden Football Camp BRASIL også trænerkurser for skandinaviske trænere og fodboldhold i Brasilien. Her bliver man undervist af de bedste CBF trænere på det selv samme træningsresort, Granja Comary i bjergene en time fra Rio de Janeiro, som det brasilianske fodbold landshold bruger. Og som op til VM i fodbold i Sydafrika 2010 også blev benyttet af det sydafrikanske landshold. Alle de brasilianske ungdomslandshold bruger Granja Comary som deres base. Vi kan skræddersy et unikt træningsophold og en once-in-a-lifetime oplevelse til dig, der elsker fodbold og gerne vil videre udvikle sine evner som spiller eller træner.
CBF-træner besøger din klub
Du kan også få en CBF træner ud i din klub og lave en individuel undervisningsdag for klubbens spillere og trænere.
Fodboldturnering i Brasilien
Du kan også tage med dit hold til en af Sydamerikas bedste fodboldturneringer i Brasilien. Dit hold møder internationale hold fra særligt Brasilien og resten af sydamerika og i vil få nogle uforglemmelige oplevelser, når i kommer på sight seing og oplever verdens største fodboldstation Maracana, beachfodbold på Copacobana, besøg til Corcovado bjerget med den berømte kæmpe kristus-figur og meget mere.
Football Camp Brasil 2010
Football Camp Brasil er en sommer fodboldskole åben for alle fodbolddrenge og piger. Det er et tilbud til både drenge- og pigehjerter som banker for fodbold og ønsker sig en hel speciel fodboldoplevelse, som de aldrig vil glemme. Football Camp Brasil er en uges intens og spændende træning af et professionelt brasiliansk team. Tro, passion og drømmen om at nå hele vejen er uundgåelige i brasiliansk fodbold og derfor også på Football Camp Brasil. Læs mere på www.footballcampbrasil.dk